17 april, 2008, 20:01
Gemt under: Artikler
Gemt under: Artikler
Forsidehenvisning:
Fødevareproducenter oplyser ikke om næringsindhold
Det er frivilligt for producenterne at oplyse om fedt, proteiner og kulhydrater. Sundhedsrelevante oplysninger som mange mennesker er interesserede i. Ifølge en sundheds- og ernæringsekspert er det uacceptabelt, da det drejer sig om essentielle anvisninger. SF siger, at forbrugerne må kunne forvente at få en ordentlig vejledning, og det kan de ikke i øjeblikket. De støttes af Venstre, der opfordrer producenter til at informere om næringsindhold.
Konsekvensen er, at mange varer ikke når fra køledisken til indkøbsposen. Stor dansk producent afviser antagelsen, da de hellere end gerne ville informere om alting. De forsvarer sig blandt andet med, at nogle fødevarer simpelthen varierer for meget til, at de ville kunne give en tilfredsstillende information.
Det er ifølge en sundheds- og ernæringsekspert ikke grund nok til at udelade informationen. Så må man angive i parentes, at værdierne kan være svingende i stedet for slet ingen information, lyder anbefalingen.
Din Avis har været på indkøb med Marianne Bramstorp. Ud over at være en sundhedsbevidst borger skal hun om tre uger fedmeopereres. Derfor putter hun ikke hvad som helst ned i indkøbskurven. Da slet ikke hvis informationerne er mangelfulde.
Næringsindhold Fødevarer uden information om næringsindhold er ikke utænkeligt. Flere producenter undlader at informere, hvilket vildleder forbrugerne. Foto: Andreas Nielsen
Hovedartikel:
Hvor fedt er dét?
Oplysninger om fedt, proteiner og kulhydrater er frivillige at sætte på fødevarer. Uacceptabelt, mener sundheds- og ernæringsekspert, der synes, det burde være et lovkrav. Opbakningen kommer fra både SF og Venstre
Af Andreas Nielsen
Vi hører det igen og igen. Spis sundt, spar på fedtet og skær ned på kalorierne. Den ene ekspert overlapper den anden med gode råd til god kost og en sund livsstil. Det var rent faktisk også en del af den netop overståede valgkamp, hvor fokus lå på momsnedsættelse på frugt og grønt. Derfor virker det underligt, at producenter af fødevarer frit kan vælge, om de vil oplyse om fedt, proteiner og kulhydrater. Næringsinformationer der giver et klart signal om, hvor sund en vare er. Fedtindholdet er meget vigtigt
For nogle mennesker er det helt essentielt at vide præcis, hvad de putter i munden. Din Avis er taget på indkøb med en sådan person.
”Det er meget vigtigt, hvad fedtindholdet er i en vare. Jeg kigger altid på det. Kan jeg ikke få informationen, så prøver jeg at se, om jeg kan få et andet produkt.”
Så konkret er udmeldingen fra 31-årige Marianne Bramstorp, der straks lægger en ellers lækker rullepølse fra Tulip tilbage i køledisken. Lige siden 10-års alderen har hun været overvægtig. Viseren på badevægten runder i øjeblikket de 140 kg og med en højde på ca. 170 cm giver det et BMI-tal på langt over 35. Det putter hende i kategori med mindst 100.000 danskere, der ligger i farezonen for følgesygdomme af overvægten. Derfor irriterer det hende, at man ikke kan få næringsinformationer på alle varer. Marianne er i øjeblikket sygemeldt fra arbejde på grund af en dårlig ryg. To diskusprolapser har hun haft, og selv om ryggen måske var svag i forvejen, gør overvægten det ikke bedre.
For nogle mennesker er det helt essentielt at vide præcis, hvad de putter i munden. Din Avis er taget på indkøb med en sådan person.
”Det er meget vigtigt, hvad fedtindholdet er i en vare. Jeg kigger altid på det. Kan jeg ikke få informationen, så prøver jeg at se, om jeg kan få et andet produkt.”
Så konkret er udmeldingen fra 31-årige Marianne Bramstorp, der straks lægger en ellers lækker rullepølse fra Tulip tilbage i køledisken. Lige siden 10-års alderen har hun været overvægtig. Viseren på badevægten runder i øjeblikket de 140 kg og med en højde på ca. 170 cm giver det et BMI-tal på langt over 35. Det putter hende i kategori med mindst 100.000 danskere, der ligger i farezonen for følgesygdomme af overvægten. Derfor irriterer det hende, at man ikke kan få næringsinformationer på alle varer. Marianne er i øjeblikket sygemeldt fra arbejde på grund af en dårlig ryg. To diskusprolapser har hun haft, og selv om ryggen måske var svag i forvejen, gør overvægten det ikke bedre.
Mærkning Alle varer bliver nøje undersøgt inden de finder vej til Marianne Bramstorps indkøbskurv. Desværre er ikke alle producenter lige gode til at informere, da ikke alle oplysninger er obligatoriske. Foto: Andreas Nielsen
Dårlig ved for meget fedt
Marianne har prøvet alt for at komme af med de overflødige kilo. Ophold på julemærkehjem og senere slankekurer i alskens udformninger har ikke haft den ønskede effekt. Det har da givet hende nogle store vægttab, men inden hun har set sig om, er kiloene taget på igen. Derfor er hun nu indstillet til en fedmeoperation kaldet laparoskopisk gastrisk bypass. En operation, der ikke fjerner noget fedt, men begrænser optagelsen af føde, da mavesækken gøres mindre og en del af tarmen springes over. Det skulle munde ud i et blivende vægttab på 60-70 % af overvægten. Blandt andet fordi at man får det decideret dårligt ved indtagelse af for meget sukker og fedt.
”Der er direkte afregning på toilettet,” som Marianne Bramstorp elegant udtrykker det.
Producenten skjuler noget
Det anslås at ca. 1400 mennesker får foretaget en gastrisk bypass om året. De er, ligesom Marianne, alle afhængige af at kende til næringsindholdet i fødevarerne. Derfor er det et problem, at det er frivilligt at oplyse om næringsindhold i fødevarer. En undersøgelse foretaget af Din Avis viser, at mange producenter informerer om det. Der dukker alligevel en snes produkter frem som mangler det, når man kigger nærmere efter.
Det kommer som en overraskelse for Marianne Bramstorp, at så vigtige oplysninger er frivillige at sætte på. Oplysninger der er essentielle for, at hun putter varen i kurven. Hvis hun finder en vare uden næringsindholdsdeklaration, føler hun, at producenten prøver at skjule noget. Det får hende også til at tvivle på sundheden ved produktet, og derfor køber hun ikke varen.
”Hvis ikke man går så meget op i kosten som jeg gør, så tager man et produkt som det her.”
Marianne griber fat i en færdiglavet lasagne uden næringsindholdsdeklaration og kigger på indholdet.
”Der er lige lidt tomater, lidt vand og lidt oksekød. Det lyder faktisk ikke så slemt det her. Men hvor mange procent er osten, hvor mange procent er oksekødet,” spørger Marianne undrende.
Ingen information er uacceptabelt
Ekspert indenfor sundhed og ernæring finder det direkte uacceptabelt, at man ikke informerer om næringsindholdet. Rikke Bramstorp er uddannet indenfor sundhed og ernæring og synes, at denne mærkning skulle være obligatorisk.
”Det er essentielt at kende til fedtindholdet i en vare,” siger hun.
Hun pointerer, at der findes mange produkter som er meget fedtrige til trods for, at de ikke ser sådan ud.
To rullepølser er ikke ens
Tulip Food Company er en af Danmarks største producenter af fødevarer. De producerer en række luksusvarer under navnet ”Mesterværk”. De tæller blandt andet rullepølsen som Marianne Bramstorp lagde fra sig tidligere, da den manglede en næringsindholdsdeklaration. Lovgivningschef for Tulip, Lisbeth Brønnum, forklarer, at de internt har vedtaget ikke at putte mærkningen på, da det ikke er et lovkrav. Hun gør opmærksom på, at to rullepølser aldrig kan være ens, og føler derfor, at det er misvisende, hvis informationen var der.
”Det kan være rigtigt en dag og forkert den næste dag,” siger hun.
Derudover synes hun, at det er ærgerligt, at nogle afviser deres produkter. Tulip vil dog stadig lade det være op til forbrugernes dømmekraft at vurdere den enkelte, umærkede vare.
Området har høj prioritet
Sundheds- og ernæringsekspert Rikke Bramstorp godtager ikke denne forklaring. Hun mener, at man altid kan sige generelt, hvad en vare indeholder pr. 100 g. Det skal ikke være en grund til at udelade informationen.
”Hvis ikke de kan fortælle, hvad der er i deres vare, er det foruroligende, at de overhovedet kan sælge den,” siger hun.
Hun bakkes op af SF’s fødevareordfører Kristen Touborg.
”Det dur ikke,” siger han meget tydeligt om den frivillige næringsindholdsdeklaration.
Han ser en stramning på området som noget, der skal have høj prioritet efter valget.
”Forbrugerne må kunne forvente at få en ordentlig vejledning, og det kan de ikke i øjeblikket,” siger han.
Hos Venstre deler man faktisk meget de samme holdninger. Fødevareordfører Inger Støjberg kan kun opfordre producenter til at fortælle om næringsindholdet i deres produkter.
”Det er en god forbrugeroplysning,” siger hun og regner med, at udviklingen går mod en langt højere grad af mærkning i fremtiden.
Hun siger dog ikke, om hun vil stemme for, at det skal gøres lovpligtigt.
Deklaration som vejledende
Efter et kvarters tid har fire varer ikke fundet vej til Marianne Bramstorps kurv. De er alle blevet bremset på grund af manglende information om næringsindholdet. Hun kan godt forstå, at der er nogle varer, der er svære at deklarere, da de svinger meget. Hun vil dog stadig gerne have deklarationen på som vejledende.
”Så kan man få en ide om, hvad der er i,” siger hun og går tomhændet fra pålægsafdelingen mod kassen. I dag står den nemlig på grønsagssuppe.
Samme ønske kommer fra sundheds- og ernæringsekspert Rikke Bramstorp. Hun mener, at producenterne kunne angive i parentes, hvis varens næringsindhold svingede lidt.
En lille pris at betale
Der er tre uger til Marianne Bramstorp skal opereres. Tre uger til en hverdag, hvor indtagelsen af fedt og sukker gerne skulle falde i takt med vægten. Hun er ikke selv i tvivl om, at operationen vil have en effekt. Hun er samtidig klar til at acceptere de ubehagelige konsekvenser operationen måtte medføre. Svedeture, hjertebanken, kvalme og ubehag.
”Det er en lille pris at betale. Uanset hvad jeg vælger, er det her en slags antabus for resten af livet,” konstaterer Marianne, da hun forlader butikken.
Marianne har prøvet alt for at komme af med de overflødige kilo. Ophold på julemærkehjem og senere slankekurer i alskens udformninger har ikke haft den ønskede effekt. Det har da givet hende nogle store vægttab, men inden hun har set sig om, er kiloene taget på igen. Derfor er hun nu indstillet til en fedmeoperation kaldet laparoskopisk gastrisk bypass. En operation, der ikke fjerner noget fedt, men begrænser optagelsen af føde, da mavesækken gøres mindre og en del af tarmen springes over. Det skulle munde ud i et blivende vægttab på 60-70 % af overvægten. Blandt andet fordi at man får det decideret dårligt ved indtagelse af for meget sukker og fedt.
”Der er direkte afregning på toilettet,” som Marianne Bramstorp elegant udtrykker det.
Producenten skjuler noget
Det anslås at ca. 1400 mennesker får foretaget en gastrisk bypass om året. De er, ligesom Marianne, alle afhængige af at kende til næringsindholdet i fødevarerne. Derfor er det et problem, at det er frivilligt at oplyse om næringsindhold i fødevarer. En undersøgelse foretaget af Din Avis viser, at mange producenter informerer om det. Der dukker alligevel en snes produkter frem som mangler det, når man kigger nærmere efter.
Det kommer som en overraskelse for Marianne Bramstorp, at så vigtige oplysninger er frivillige at sætte på. Oplysninger der er essentielle for, at hun putter varen i kurven. Hvis hun finder en vare uden næringsindholdsdeklaration, føler hun, at producenten prøver at skjule noget. Det får hende også til at tvivle på sundheden ved produktet, og derfor køber hun ikke varen.
”Hvis ikke man går så meget op i kosten som jeg gør, så tager man et produkt som det her.”
Marianne griber fat i en færdiglavet lasagne uden næringsindholdsdeklaration og kigger på indholdet.
”Der er lige lidt tomater, lidt vand og lidt oksekød. Det lyder faktisk ikke så slemt det her. Men hvor mange procent er osten, hvor mange procent er oksekødet,” spørger Marianne undrende.
Ingen information er uacceptabelt
Ekspert indenfor sundhed og ernæring finder det direkte uacceptabelt, at man ikke informerer om næringsindholdet. Rikke Bramstorp er uddannet indenfor sundhed og ernæring og synes, at denne mærkning skulle være obligatorisk.
”Det er essentielt at kende til fedtindholdet i en vare,” siger hun.
Hun pointerer, at der findes mange produkter som er meget fedtrige til trods for, at de ikke ser sådan ud.
To rullepølser er ikke ens
Tulip Food Company er en af Danmarks største producenter af fødevarer. De producerer en række luksusvarer under navnet ”Mesterværk”. De tæller blandt andet rullepølsen som Marianne Bramstorp lagde fra sig tidligere, da den manglede en næringsindholdsdeklaration. Lovgivningschef for Tulip, Lisbeth Brønnum, forklarer, at de internt har vedtaget ikke at putte mærkningen på, da det ikke er et lovkrav. Hun gør opmærksom på, at to rullepølser aldrig kan være ens, og føler derfor, at det er misvisende, hvis informationen var der.
”Det kan være rigtigt en dag og forkert den næste dag,” siger hun.
Derudover synes hun, at det er ærgerligt, at nogle afviser deres produkter. Tulip vil dog stadig lade det være op til forbrugernes dømmekraft at vurdere den enkelte, umærkede vare.
Området har høj prioritet
Sundheds- og ernæringsekspert Rikke Bramstorp godtager ikke denne forklaring. Hun mener, at man altid kan sige generelt, hvad en vare indeholder pr. 100 g. Det skal ikke være en grund til at udelade informationen.
”Hvis ikke de kan fortælle, hvad der er i deres vare, er det foruroligende, at de overhovedet kan sælge den,” siger hun.
Hun bakkes op af SF’s fødevareordfører Kristen Touborg.
”Det dur ikke,” siger han meget tydeligt om den frivillige næringsindholdsdeklaration.
Han ser en stramning på området som noget, der skal have høj prioritet efter valget.
”Forbrugerne må kunne forvente at få en ordentlig vejledning, og det kan de ikke i øjeblikket,” siger han.
Hos Venstre deler man faktisk meget de samme holdninger. Fødevareordfører Inger Støjberg kan kun opfordre producenter til at fortælle om næringsindholdet i deres produkter.
”Det er en god forbrugeroplysning,” siger hun og regner med, at udviklingen går mod en langt højere grad af mærkning i fremtiden.
Hun siger dog ikke, om hun vil stemme for, at det skal gøres lovpligtigt.
Deklaration som vejledende
Efter et kvarters tid har fire varer ikke fundet vej til Marianne Bramstorps kurv. De er alle blevet bremset på grund af manglende information om næringsindholdet. Hun kan godt forstå, at der er nogle varer, der er svære at deklarere, da de svinger meget. Hun vil dog stadig gerne have deklarationen på som vejledende.
”Så kan man få en ide om, hvad der er i,” siger hun og går tomhændet fra pålægsafdelingen mod kassen. I dag står den nemlig på grønsagssuppe.
Samme ønske kommer fra sundheds- og ernæringsekspert Rikke Bramstorp. Hun mener, at producenterne kunne angive i parentes, hvis varens næringsindhold svingede lidt.
En lille pris at betale
Der er tre uger til Marianne Bramstorp skal opereres. Tre uger til en hverdag, hvor indtagelsen af fedt og sukker gerne skulle falde i takt med vægten. Hun er ikke selv i tvivl om, at operationen vil have en effekt. Hun er samtidig klar til at acceptere de ubehagelige konsekvenser operationen måtte medføre. Svedeture, hjertebanken, kvalme og ubehag.
”Det er en lille pris at betale. Uanset hvad jeg vælger, er det her en slags antabus for resten af livet,” konstaterer Marianne, da hun forlader butikken.
Det ville selvfølgelig have været på sin plads at få en kommentar fra Carina Christensen, minister for familie- og forbrugeranliggender. Hun har ansvaret for mærkning af fødevarer, men på grund af valgkampen har det ikke været muligt. Det er derfor uvist, hvad der er af planer på området.
Ingen kommentarer indtil nu
Skriv en kommentar
Skriv en kommentar
Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
