Andreas Nielsen

Jeg spiller rollespil… 

Det der tidligere hed røvere og soldater hedder i dag levende rollespil og tiltrækker mange forskellige aldersgrupper. Spænding, motion og socialt samvær er trækplastrene

Af Andreas Nielsen

   “Hold kæft nogle idioter”.
Sådan tænkte en af de rollespillere jeg mødte, en stormfuld søndag i marts, i en skov lidt nord for Randers, om folk der spillede levende rollespil. Nu er han selv, tre år senere, blevet bidt af det, der ifølge LLR, Landsforeningen for Levende Rollespil, udøves af ca. 100.000 mennesker på landsplan.
   ”Børn mellem 6-14 år udgør den helt store majoritet,” udtaler LLR’s formand, Mikkel Rode
En dag på slagmarken afslørede dog også det indre legebarn hos en lang række ældre deltagere. Alle med samme interesse som børnene. At have det sjovt i selskab med andre.

Det er fantasien der sætter grænser
   Levende rollespil, live rollespil eller laiv rollespil. Ligegyldig hvilken betegnelse der bruges, beskriver det en leg, hvor deltagerne aktivt agerer og spiller en rolle i et givent scenarie.
Det kan sammenlignes med teater, bortset fra at der ikke er noget manuskript. Hver spiller skaber sin egen figur, sine egne konflikter og bygger spillet op over det.
   “Du får lov til at udleve nogle fantasier,” fortæller Mikkel Rode og påpeger, at det kun er “fantasien der sætter grænser”.

Middelalderen er sej
   Den overordnede historie kan være alt fra en gangsterverden til middelalderstemning. Det sidste var hvad der mødte mig, da jeg besøgte rollespilsforeningen, “Den Glemte Legion”.
50-60 mennesker var samlet til trods for, at vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Folk var udklædt som orker, krigere, handlende og vikinger. Mange havde selv lavet deres udklædning og våben, da det ifølge en flok unge drenge, var både sejere og billigere.
   “Middelalderen var sej,” siger en af drengene.
Sværd, rustninger og kampe er noget de godt kan lide. De synes samtidig, at rollespillet er godt for samværet og giver dem god motion.
   “Man får frisk luft i stedet for at sidde derhjemme foran computeren,” konstaterer Viktor på 12 år.
Ligesom mange af de andre børn har Viktor også andre fritidsinteresser ud over rollespil.
   “Jeg går til badminton og sejlads,” fortæller han, mens andre nævner fodbold og håndbold. Generelt er der meget der strider imod den klassiske opfattelse af rollespillere. At de er nogle blege nørder med “elleve fingre og mega gangbesvær” som det lyder i “Rollespilssangen”.
   “En nørd er en, der er doven, og kun laver det samme”, mener Viktor, og synes ikke det passer på ham.

Når ikke normannerkrigerne er i kamp bliver det næste træk overvejet og planlagt. Foto: Andreas Nielsen

Det er fint at få at vide, at man er nørd
   Kristoffer Pilgård har en lidt mere afslappet holdning. Selvom han snart fylder 30 år, har han ikke svært ved at klæde sig ud og finde det indre legebarn frem.
Til daglig er han pædagogstuderende, men i rollespillet er han normanner og fanebærer.
Hans kæreste griner ad ham og synes det er lidt nørdet. Det generer dog ikke Kristoffer.
   “Det er fint at få at vide, at man er nørd,” når han lige at sige, med et skævt smil, inden lejren bliver angrebet af trolde og orker.
Kristoffer og de andre sort/hvid klædte normannere får hurtigt fattet deres våben og dannet en forsvarsformation. Det varer nu ikke længe, før sværd og køller bliver svunget lige om ørerne på en. I dette øjeblik mærkede jeg suset fra fordums tid.

Når man mindst venter det, kan det ske, at man får besøg af en flok orker som kun er ude på at slås. Foto: Andreas Nielsen

Rollespil i et nyt lys
   Ifølge Mikkel Rode, har levende rollespil inden for nogle få år ændret profil udadtil. Det er gået fra en subkultur præget af nørdethed til en mere accepteret hobby.
LLR har, siden det blev dannet i 2003, prøvet at åbne bevidstheden for, hvad rollespil er.
Udover at det giver frisk luft, motion og en stor fællesskabsfølelse, pointerer Mikkel Rode, at det er meget åbent og kræver få kompetencer.
   “Til gengæld kan du så udvikle en masse kompetencer under selve rollespillet. Man tænker over nogle ting, man normalt ikke ville tænke over,” siger han.

Rollespillets fremtid
   Størstedelen af rollespillerne i dag spiller på SFO’er og ungdomsklubber. Når de så på et tids-punkt stopper der, håber Mikkel Rode på, at de vil fortsætte i en forening og derved være med til at sikre fremtiden og få medlemstallet højere op. Målt på antal udøvere er rollespil i dag mere populært end tennis og basketball.
   “Om hundrede år er jeg helt sikker på, at rollespil er lige så normalt og accepteret som det at spille håndbold eller fodbold eller det at gå til spejder,” spår formanden.