Andreas Nielsen

Forsidehenvisning:  

Vag viden om vigtige forsikringer

I en undersøgelse lavet af Gallup står det klart, at forældre ikke ved meget om deres børns forsikringer. Når det drejer sig om ulykkesforsikringer, tror kun en ud af ti, at deres børn ikke er forsikret. Ifølge tal fra Forsikring og Pension, forsikringsselskabernes erhvervsorganisation, er det nærmere fem ud af ti.

Af Andreas Nielsen

Der er ikke længe til juleaften og mange forældre skal have fundet gaver til deres børn. Skal det være Lego, Pokemon eller noget helt tredje. Ja, måske noget helt tredje, og samtidig i en helt anden boldgade. Måske er dette års julegave ikke en ting der skal pakkes ind og lægges under træet. Hvad med at give en gave for livet. I mere end en forstand. Måske burde årets julegave være en ulykkesforsikring til dit barn.

Fem ud af ti danske forældre har ikke ulykkesforsikring på deres børn. Foto: Andreas Nielsen

Hvert andet barn er ikke forsikret
   Det lader til at mange forældre ikke forsikrer deres børn. Bilen har det og huset har det, men de kære små er i mange familier uden nogen forsikring mod ulykker. For hvad der svarer til prisen på et æble om dagen, kan man få en ulykkesforsikring. Det er blot noget halvdelen af de danske børnefamilier benytter sig af, viser tal fra Forsikring og Pension. I en Gallupundersøgelse svarer 46 %, at deres børn er forsikret med en separat ulykkesforsikring. En forsikring der gælder hele døgnet og som typisk dækker tandskader, brilleskader og forskellige grader af invaliditet. Desværre afslører tallene også, at mange forældre muligvis lever i en falsk tryghed.

Tvivl om de forskellige forsikringer
   Det er ikke sjovt at tænke på, om man selv eller andre skulle risikere at komme til skade. Alligevel kan det gå hen og blive en meget vigtig overvejelse. En lille indsats om året kan betyde en stor gevinst, hvis uheldet skulle indtræffe. Det er bare ikke blevet en naturlig indsats for en stor del af befolkningen. Når man ser Gallups undersøgelse, er det ikke svært at se, at uvisheden om ulykkesforsikringer er stor. Næsten en tredjedel ved ikke, at en børneulykkesforsikring er nødvendig. Det skyldes blandt andet en manglende viden om de mere almindelige forsikringer.
   “Det er typisk familieforsikringen, hvor forældrene tror, at børnene også er dækket for ulykker,” siger Henriette Madsen, ansvarlig for børneulykkesforsikringer hos Codan.
Hun forklarer, at der kun er to måder man kan ulykkesforsikre børn på. Enten ved den allerede nævnte separate børneulykkesforsikring, eller også som en udvidelse af forældrenes ulykkesforsikring.
   Usikkerheden ses også i en rundspørge Avisen har lavet blandt 30 forældre i Århus. Stort set alle mente, at deres barn var ulykkesforsikret. Halvdelen mente bare, at deres børn var ulykkesforsikret gennem familieforsikringen, hvilket ikke er muligt. Familieforsikring er blot et andet navn for en indboforsikring.

Forsikret af kommunen
   Rundspørgen påviste samtidig, at ni ud af ti ikke ved, om kommunen har forsikret deres børn i institutionerne. Over halvdelen af landets kommuner ulykkesforsikre børn, når de er i institutioner. I Århus gør man ikke, men det var der kun to ud af 30 forældre der vidste. I hovedopgaven er der mere om den sag, og du kan læse, at kommunens forsikringer måske ikke er tilladte.

Hovedopgave:

Har du forsikret dit barn i dag?

I en undersøgelse foretaget af forsikringsselskabet Codan, viser det sig, at i 58 % af landets kommuner er børn ulykkesforsikret, når de er i institutioner. Om det er nødvendigt og tilladt i forhold til de kommunale retningslinjer, er de store spørgsmål. Meningerne er mange alt afhængigt af, hvor i landet du befinder dig. Sagen har nået Velfærdsministerens bord, der endnu ikke har taget stilling

Af Andreas Nielsen

I 2006 kom ca. 45.000 børn og unge til skade, mens de var i institution. Det er ikke til at sige, hvor mange af dem, der har haft behov for en ulykkesforsikring. Det må alligevel få det samme antal forældre til at overveje, hvordan deres børn er forsikret. Ulykkesforsikringer er ikke blevet en standardforsikring i danskernes bevidsthed på samme måde som ansvars- og indboforsikringer. Det er ellers den forsikring, der sørger for erstatning ved tandskader, brilleskader og i tilfælde af alvorlige skader med varige mén.

Det er ikke fordi, de ikke vil forsikre
   Der er måske en logisk forklaring på, at ikke alle forældre forsikrer sine børn mod ulykker.
Henriette Madsen er ansvarlig for børneulykkesforsikringer i Codan. Igennem årene har hun oplevet flere grunde til, at forældre ikke har forsikret deres børn. Det er oftest ikke fordi, de ikke vil.
   “Nogle forældre tror børnene er dækket på forældrenes ulykkesforsikring,” siger hun og påpeger, at det kun kan lade sig gøre, hvis man går ind og laver en decideret udvidelse. Herudover tror mange også familieforsikringen dækker for ulykker.
I en rundspørge lavet af Gallup blandt 1115 forældre, svarer 40 % at de har ulykkesforsikret deres børn gennem enten egen ulykkesforsikring eller familieforsikring.

En børneulykkesforsikring koster ikke mere end, hvad et æble om dagen koster. Alligevel er det kun halvdelen af landets forældre, der har sikret deres små kære. Foto: Andreas Nielsen

Halvtidsforsikring i nogle kommuner
   For de forældre der ikke har ulykkesforsikret deres børn, er der en lille hjælp at hente i over halvdelen af landets kommuner. Her bliver børnene forsikret mod ulykker i den tid, de er i en institution. Det vil sige dagpleje, vuggestue, børnehave eller folkeskole. Der er dog to ting, der skal nævnes i den forbindelse. Kommuner i Danmark er kun forpligtet til at have en ansvarsforsikring. Ulykkesforsikringer er frivillige, og med det kommunale selvstyre, er det et politisk spørgsmål i de enkelte kommuner. Derudover er erstatningssummer meget mindre i en kollektiv forsikring end i en privat. Det fortæller flere folk fra forsikringsbranchen.
   I forsikringsselskabernes erhvervsorganisation, Forsikring og Pension, nævner de en farlig bagside ved de kollektive forsikringer.
   “Der er en risiko for, at man luller nogle forældre i søvn, så de glemmer at forsikre deres børn, når de er uden for skolen,” siger konsulent Christian Skødt.

Kollektive forsikringer ikke lovlige
   Der er forhåbentlig ikke nogle forældre i Nordjyllands Region, der er lullet i søvn. Her er antallet af kollektive børneulykkesforsikringer nemlig mindst. Det viser en rundspørge lavet af Codan, sendt til landets kommuner. 82 % af regionens kommuner er uden en kollektiv børneulykkesforsikring. En af disse kommuner er Hjørring. Her har det siden årsskiftet været forældrenes eget ansvar at forsikre deres børn mod ulykker.
   Knud Nielsen, der er kommunens forsikringsadministrator påpeger, at det er på anbefaling fra Kommunernes Landsforening. Grunden til det er, at kommunerne begunstiger nogle af byens borgere frem for andre. Statstilsynet i Nordjylland, som har kommunerne som tilsynsområde, har tilmed udtalt, at det ikke er lovligt.
   Jurist og ekspert i kommunalret Jens Andersen-Møller undrer sig over denne udmelding. En kommunes retningslinjer står beskrevet i den såkaldte kommunalfuldmagt. Den er ifølge Jens Andersen-Møller en “elastisk ramme”, der overordnet fortæller om kommunernes råderum.
   “Man kan ikke remse op fra A til Z hvad kommunerne må. Som grundregel må man ikke gøre forskel på folk. Alle skal behandles ens,” siger han.
Han mener, at det kan diskuteres, om det er et fagligt kriterium at skelne mellem børn og ikke børn.

Kollektive forsikringer har politisk opbakning
   Da der endnu ikke er kommet en afgørelse i sagen, har 58 % af landets kommuner stadig valgt at ulykkesforsikre børnene i institutionerne. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden gælder det to ud af tre kommuner. Det får opbakning fra flere medlemmer af Kommunaludvalget.
   “Det er ok, at kommuner tegner en sådan forsikring, hvis de synes, de har behov for det,” siger Johs. Poulsen fra det Radikale Venstre. Lise von Seelen (S) bakker op om det synspunkt, men påpeger, at forældrene stadig har et ansvar.
   “Pointen er vel, at familierne selv tegner en forsikring. Jeg synes absolut ikke, at vi skal et sted hen, hvor man undlader at tegne en forsikring, for nu klarer det offentlige den opgave,” siger hun.

Svenskerne forsikrer bedre
   Et sted man har gjort det til en offentlig opgave er i Sverige. Her har man haft kollektive forsikringer siden 70′erne. Malou Sjörin er pressechef i forsikringsselskabet Trygg-Hansa i Sverige. Hun fortæller, at alle kommuner i vores broderland har en kollektiv børneulykkesforsikring. Derudover er antallet af private ulykkesforsikringer langt større. I 2005 var fire ud af fem børn dækket af en forsikring der gælder hele døgnet. Det oplyser det svenske Försäkringsförbundet, som holder styr på antallet af tegnede forsikringer.
   “I Sverige er det meget kendt, at man behøver en særskilt ulykkesforsikring. Det adskiller sig fra Danmark. Der er det et nyere fænomen, og man må forklare folk, at man behøver en forsikring. Det behøver man ikke gøre i Sverige, for alle ved, at det er meget vigtigt,” siger Malou Sjörin
   Hvis en svensk pojke eller flicka kommer galt af sted under ophold i institution, er der en forsikring der dækker. Det er ligesom i 58 % af kommunerne herhjemme. Forskellen ligger i, at størstedelen af de svenske kommuner tegner en ekstra forsikring som dækker ferie og fritid. Samtidig får familierne bidrag til læge- og rejseomkostninger og ved alvorlige ulykker erstatning for varige mén. Ifølge en undersøgelse lavet af Trygg-Hansa, har fire ud af fem kommuner den fulde forsikring.

Ministeren mener forældrene har ansvaret
   Om vi skal have svenske tilstande, er, indenfor de nærmeste par dage, op til Velfærdsminister Karen Jespersen at tage stilling til. Sagen har nået hendes bord men venter stadig på en afgørelse.
I Velfærdsministeriet vil man ikke gøre noget, før Statsforvaltningen i Nordjylland tager kontakt. Det fremgår af et svar til Socialdemokratiets Mette Frederiksen fra d. 5. december. Ifølge Karen Jespersen, har Statsforvaltningen i Nordjylland oplyst, at det vil ske inden jul. Tiden sig nærmer, men indtil videre er det kun juleklokker der ringer. Avisen vil følge op efter jul og høre, om der er kommet en afgørelse i sagen.
   Karen Jespersens holdning til at betale for en ulykkesforsikring til forældre, der ikke selv har tegnet en, er dog meget tydelig.
   “Det er min holdning, at det er den enkelte borgers eget ansvar at tegne de forsikringer, der er nødvendige for, at man er tilstrækkelig forsikret,” siger ministeren i sit svar til Mette Frederiksen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Karen Jespersen på grund af travlhed i ministeriet.
   Det koster en kommune ca. 200.000 om året at have en kollektiv ulykkesforsikring. En privat forsikring koster omkring 1000 kr. om året.
   “Det koster ikke mere end et æble om dagen”, siger Christian Skødt fra Forsikring og Pension.
For den pris vil erstatningen samtidig være langt større end, hvad kommunernes forsikring kan give.

Rundspørge blandt 30 forældre i Århus