Andreas Nielsen

Artikel 4

andreasnielsen — Thu, 17 Apr 2008 19:02:12 +0000

Forsidehenvisning:

Vag viden om vigtige forsikringer

I en undersøgelse lavet af Gallup står det klart, at forældre ikke ved meget om deres børns forsikringer. Når det drejer sig om ulykkesforsikringer, tror kun en ud af ti, at deres børn ikke er forsikret. Ifølge tal fra Forsikring og Pension, forsikringsselskabernes erhvervsorganisation, er det nærmere fem ud af ti.

Af Andreas Nielsen

Der er ikke længe til juleaften og mange forældre skal have fundet gaver til deres børn. Skal det være Lego, Pokemon eller noget helt tredje. Ja, måske noget helt tredje, og samtidig i en helt anden boldgade. Måske er dette års julegave ikke en ting der skal pakkes ind og lægges under træet. Hvad med at give en gave for livet. I mere end en forstand. Måske burde årets julegave være en ulykkesforsikring til dit barn.

Fem ud af ti danske forældre har ikke ulykkesforsikring på deres børn. Foto: Andreas Nielsen

Hvert andet barn er ikke forsikret
Det lader til at mange forældre ikke forsikrer deres børn. Bilen har det og huset har det, men de kære små er i mange familier uden nogen forsikring mod ulykker. For hvad der svarer til prisen på et æble om dagen, kan man få en ulykkesforsikring. Det er blot noget halvdelen af de danske børnefamilier benytter sig af, viser tal fra Forsikring og Pension. I en Gallupundersøgelse svarer 46 %, at deres børn er forsikret med en separat ulykkesforsikring. En forsikring der gælder hele døgnet og som typisk dækker tandskader, brilleskader og forskellige grader af invaliditet. Desværre afslører tallene også, at mange forældre muligvis lever i en falsk tryghed.

Tvivl om de forskellige forsikringer
   Det er ikke sjovt at tænke på, om man selv eller andre skulle risikere at komme til skade. Alligevel kan det gå hen og blive en meget vigtig overvejelse. En lille indsats om året kan betyde en stor gevinst, hvis uheldet skulle indtræffe. Det er bare ikke blevet en naturlig indsats for en stor del af befolkningen. Når man ser Gallups undersøgelse, er det ikke svært at se, at uvisheden om ulykkesforsikringer er stor. Næsten en tredjedel ved ikke, at en børneulykkesforsikring er nødvendig. Det skyldes blandt andet en manglende viden om de mere almindelige forsikringer.
   “Det er typisk familieforsikringen, hvor forældrene tror, at børnene også er dækket for ulykker,” siger Henriette Madsen, ansvarlig for børneulykkesforsikringer hos Codan.
Hun forklarer, at der kun er to måder man kan ulykkesforsikre børn på. Enten ved den allerede nævnte separate børneulykkesforsikring, eller også som en udvidelse af forældrenes ulykkesforsikring.
   Usikkerheden ses også i en rundspørge Avisen har lavet blandt 30 forældre i Århus. Stort set alle mente, at deres barn var ulykkesforsikret. Halvdelen mente bare, at deres børn var ulykkesforsikret gennem familieforsikringen, hvilket ikke er muligt. Familieforsikring er blot et andet navn for en indboforsikring.

Forsikret af kommunen
Rundspørgen påviste samtidig, at ni ud af ti ikke ved, om kommunen har forsikret deres børn i institutionerne. Over halvdelen af landets kommuner ulykkesforsikre børn, når de er i institutioner. I Århus gør man ikke, men det var der kun to ud af 30 forældre der vidste. I hovedopgaven er der mere om den sag, og du kan læse, at kommunens forsikringer måske ikke er tilladte.

Hovedopgave:

Har du forsikret dit barn i dag?

I en undersøgelse foretaget af forsikringsselskabet Codan, viser det sig, at i 58 % af landets kommuner er børn ulykkesforsikret, når de er i institutioner. Om det er nødvendigt og tilladt i forhold til de kommunale retningslinjer, er de store spørgsmål. Meningerne er mange alt afhængigt af, hvor i landet du befinder dig. Sagen har nået Velfærdsministerens bord, der endnu ikke har taget stilling

Af Andreas Nielsen

I 2006 kom ca. 45.000 børn og unge til skade, mens de var i institution. Det er ikke til at sige, hvor mange af dem, der har haft behov for en ulykkesforsikring. Det må alligevel få det samme antal forældre til at overveje, hvordan deres børn er forsikret. Ulykkesforsikringer er ikke blevet en standardforsikring i danskernes bevidsthed på samme måde som ansvars- og indboforsikringer. Det er ellers den forsikring, der sørger for erstatning ved tandskader, brilleskader og i tilfælde af alvorlige skader med varige mén.

Det er ikke fordi, de ikke vil forsikre
Der er måske en logisk forklaring på, at ikke alle forældre forsikrer sine børn mod ulykker.
Henriette Madsen er ansvarlig for børneulykkesforsikringer i Codan. Igennem årene har hun oplevet flere grunde til, at forældre ikke har forsikret deres børn. Det er oftest ikke fordi, de ikke vil.
“Nogle forældre tror børnene er dækket på forældrenes ulykkesforsikring,” siger hun og påpeger, at det kun kan lade sig gøre, hvis man går ind og laver en decideret udvidelse. Herudover tror mange også familieforsikringen dækker for ulykker.
I en rundspørge lavet af Gallup blandt 1115 forældre, svarer 40 % at de har ulykkesforsikret deres børn gennem enten egen ulykkesforsikring eller familieforsikring.

En børneulykkesforsikring koster ikke mere end, hvad et æble om dagen koster. Alligevel er det kun halvdelen af landets forældre, der har sikret deres små kære. Foto: Andreas Nielsen

Halvtidsforsikring i nogle kommuner
   For de forældre der ikke har ulykkesforsikret deres børn, er der en lille hjælp at hente i over halvdelen af landets kommuner. Her bliver børnene forsikret mod ulykker i den tid, de er i en institution. Det vil sige dagpleje, vuggestue, børnehave eller folkeskole. Der er dog to ting, der skal nævnes i den forbindelse. Kommuner i Danmark er kun forpligtet til at have en ansvarsforsikring. Ulykkesforsikringer er frivillige, og med det kommunale selvstyre, er det et politisk spørgsmål i de enkelte kommuner. Derudover er erstatningssummer meget mindre i en kollektiv forsikring end i en privat. Det fortæller flere folk fra forsikringsbranchen.
   I forsikringsselskabernes erhvervsorganisation, Forsikring og Pension, nævner de en farlig bagside ved de kollektive forsikringer.
   “Der er en risiko for, at man luller nogle forældre i søvn, så de glemmer at forsikre deres børn, når de er uden for skolen,” siger konsulent Christian Skødt.

Kollektive forsikringer ikke lovlige
   Der er forhåbentlig ikke nogle forældre i Nordjyllands Region, der er lullet i søvn. Her er antallet af kollektive børneulykkesforsikringer nemlig mindst. Det viser en rundspørge lavet af Codan, sendt til landets kommuner. 82 % af regionens kommuner er uden en kollektiv børneulykkesforsikring. En af disse kommuner er Hjørring. Her har det siden årsskiftet været forældrenes eget ansvar at forsikre deres børn mod ulykker.
   Knud Nielsen, der er kommunens forsikringsadministrator påpeger, at det er på anbefaling fra Kommunernes Landsforening. Grunden til det er, at kommunerne begunstiger nogle af byens borgere frem for andre. Statstilsynet i Nordjylland, som har kommunerne som tilsynsområde, har tilmed udtalt, at det ikke er lovligt.
   Jurist og ekspert i kommunalret Jens Andersen-Møller undrer sig over denne udmelding. En kommunes retningslinjer står beskrevet i den såkaldte kommunalfuldmagt. Den er ifølge Jens Andersen-Møller en “elastisk ramme”, der overordnet fortæller om kommunernes råderum.
   “Man kan ikke remse op fra A til Z hvad kommunerne må. Som grundregel må man ikke gøre forskel på folk. Alle skal behandles ens,” siger han.
Han mener, at det kan diskuteres, om det er et fagligt kriterium at skelne mellem børn og ikke børn.

Kollektive forsikringer har politisk opbakning
   Da der endnu ikke er kommet en afgørelse i sagen, har 58 % af landets kommuner stadig valgt at ulykkesforsikre børnene i institutionerne. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden gælder det to ud af tre kommuner. Det får opbakning fra flere medlemmer af Kommunaludvalget.
   “Det er ok, at kommuner tegner en sådan forsikring, hvis de synes, de har behov for det,” siger Johs. Poulsen fra det Radikale Venstre. Lise von Seelen (S) bakker op om det synspunkt, men påpeger, at forældrene stadig har et ansvar.
   “Pointen er vel, at familierne selv tegner en forsikring. Jeg synes absolut ikke, at vi skal et sted hen, hvor man undlader at tegne en forsikring, for nu klarer det offentlige den opgave,” siger hun.

Svenskerne forsikrer bedre
   Et sted man har gjort det til en offentlig opgave er i Sverige. Her har man haft kollektive forsikringer siden 70′erne. Malou Sjörin er pressechef i forsikringsselskabet Trygg-Hansa i Sverige. Hun fortæller, at alle kommuner i vores broderland har en kollektiv børneulykkesforsikring. Derudover er antallet af private ulykkesforsikringer langt større. I 2005 var fire ud af fem børn dækket af en forsikring der gælder hele døgnet. Det oplyser det svenske Försäkringsförbundet, som holder styr på antallet af tegnede forsikringer.
   “I Sverige er det meget kendt, at man behøver en særskilt ulykkesforsikring. Det adskiller sig fra Danmark. Der er det et nyere fænomen, og man må forklare folk, at man behøver en forsikring. Det behøver man ikke gøre i Sverige, for alle ved, at det er meget vigtigt,” siger Malou Sjörin
   Hvis en svensk pojke eller flicka kommer galt af sted under ophold i institution, er der en forsikring der dækker. Det er ligesom i 58 % af kommunerne herhjemme. Forskellen ligger i, at størstedelen af de svenske kommuner tegner en ekstra forsikring som dækker ferie og fritid. Samtidig får familierne bidrag til læge- og rejseomkostninger og ved alvorlige ulykker erstatning for varige mén. Ifølge en undersøgelse lavet af Trygg-Hansa, har fire ud af fem kommuner den fulde forsikring.

Ministeren mener forældrene har ansvaret
   Om vi skal have svenske tilstande, er, indenfor de nærmeste par dage, op til Velfærdsminister Karen Jespersen at tage stilling til. Sagen har nået hendes bord men venter stadig på en afgørelse.
I Velfærdsministeriet vil man ikke gøre noget, før Statsforvaltningen i Nordjylland tager kontakt. Det fremgår af et svar til Socialdemokratiets Mette Frederiksen fra d. 5. december. Ifølge Karen Jespersen, har Statsforvaltningen i Nordjylland oplyst, at det vil ske inden jul. Tiden sig nærmer, men indtil videre er det kun juleklokker der ringer. Avisen vil følge op efter jul og høre, om der er kommet en afgørelse i sagen.
   Karen Jespersens holdning til at betale for en ulykkesforsikring til forældre, der ikke selv har tegnet en, er dog meget tydelig.
   “Det er min holdning, at det er den enkelte borgers eget ansvar at tegne de forsikringer, der er nødvendige for, at man er tilstrækkelig forsikret,” siger ministeren i sit svar til Mette Frederiksen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Karen Jespersen på grund af travlhed i ministeriet.
   Det koster en kommune ca. 200.000 om året at have en kollektiv ulykkesforsikring. En privat forsikring koster omkring 1000 kr. om året.
   “Det koster ikke mere end et æble om dagen”, siger Christian Skødt fra Forsikring og Pension.
For den pris vil erstatningen samtidig være langt større end, hvad kommunernes forsikring kan give.

Rundspørge blandt 30 forældre i Århus

Artikel 3

andreasnielsen — Thu, 17 Apr 2008 19:01:50 +0000

Jeg spiller rollespil…

Det der tidligere hed røvere og soldater hedder i dag levende rollespil og tiltrækker mange forskellige aldersgrupper. Spænding, motion og socialt samvær er trækplastrene

Af Andreas Nielsen

“Hold kæft nogle idioter”.
Sådan tænkte en af de rollespillere jeg mødte, en stormfuld søndag i marts, i en skov lidt nord for Randers, om folk der spillede levende rollespil. Nu er han selv, tre år senere, blevet bidt af det, der ifølge LLR, Landsforeningen for Levende Rollespil, udøves af ca. 100.000 mennesker på landsplan.
”Børn mellem 6-14 år udgør den helt store majoritet,” udtaler LLR’s formand, Mikkel Rode
En dag på slagmarken afslørede dog også det indre legebarn hos en lang række ældre deltagere. Alle med samme interesse som børnene. At have det sjovt i selskab med andre.

Det er fantasien der sætter grænser
Levende rollespil, live rollespil eller laiv rollespil. Ligegyldig hvilken betegnelse der bruges, beskriver det en leg, hvor deltagerne aktivt agerer og spiller en rolle i et givent scenarie.
Det kan sammenlignes med teater, bortset fra at der ikke er noget manuskript. Hver spiller skaber sin egen figur, sine egne konflikter og bygger spillet op over det.
“Du får lov til at udleve nogle fantasier,” fortæller Mikkel Rode og påpeger, at det kun er “fantasien der sætter grænser”.

Middelalderen er sej
   Den overordnede historie kan være alt fra en gangsterverden til middelalderstemning. Det sidste var hvad der mødte mig, da jeg besøgte rollespilsforeningen, “Den Glemte Legion”.
50-60 mennesker var samlet til trods for, at vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Folk var udklædt som orker, krigere, handlende og vikinger. Mange havde selv lavet deres udklædning og våben, da det ifølge en flok unge drenge, var både sejere og billigere.
   “Middelalderen var sej,” siger en af drengene.
Sværd, rustninger og kampe er noget de godt kan lide. De synes samtidig, at rollespillet er godt for samværet og giver dem god motion.
   “Man får frisk luft i stedet for at sidde derhjemme foran computeren,” konstaterer Viktor på 12 år.
Ligesom mange af de andre børn har Viktor også andre fritidsinteresser ud over rollespil.
   “Jeg går til badminton og sejlads,” fortæller han, mens andre nævner fodbold og håndbold. Generelt er der meget der strider imod den klassiske opfattelse af rollespillere. At de er nogle blege nørder med “elleve fingre og mega gangbesvær” som det lyder i “Rollespilssangen”.
   “En nørd er en, der er doven, og kun laver det samme”, mener Viktor, og synes ikke det passer på ham.

Når ikke normannerkrigerne er i kamp bliver det næste træk overvejet og planlagt. Foto: Andreas Nielsen

Det er fint at få at vide, at man er nørd
Kristoffer Pilgård har en lidt mere afslappet holdning. Selvom han snart fylder 30 år, har han ikke svært ved at klæde sig ud og finde det indre legebarn frem.
Til daglig er han pædagogstuderende, men i rollespillet er han normanner og fanebærer.
Hans kæreste griner ad ham og synes det er lidt nørdet. Det generer dog ikke Kristoffer.
“Det er fint at få at vide, at man er nørd,” når han lige at sige, med et skævt smil, inden lejren bliver angrebet af trolde og orker.
Kristoffer og de andre sort/hvid klædte normannere får hurtigt fattet deres våben og dannet en forsvarsformation. Det varer nu ikke længe, før sværd og køller bliver svunget lige om ørerne på en. I dette øjeblik mærkede jeg suset fra fordums tid.

Når man mindst venter det, kan det ske, at man får besøg af en flok orker som kun er ude på at slås. Foto: Andreas Nielsen

Rollespil i et nyt lys
Ifølge Mikkel Rode, har levende rollespil inden for nogle få år ændret profil udadtil. Det er gået fra en subkultur præget af nørdethed til en mere accepteret hobby.
LLR har, siden det blev dannet i 2003, prøvet at åbne bevidstheden for, hvad rollespil er.
Udover at det giver frisk luft, motion og en stor fællesskabsfølelse, pointerer Mikkel Rode, at det er meget åbent og kræver få kompetencer.
“Til gengæld kan du så udvikle en masse kompetencer under selve rollespillet. Man tænker over nogle ting, man normalt ikke ville tænke over,” siger han.

Rollespillets fremtid
Størstedelen af rollespillerne i dag spiller på SFO’er og ungdomsklubber. Når de så på et tids-punkt stopper der, håber Mikkel Rode på, at de vil fortsætte i en forening og derved være med til at sikre fremtiden og få medlemstallet højere op. Målt på antal udøvere er rollespil i dag mere populært end tennis og basketball.
“Om hundrede år er jeg helt sikker på, at rollespil er lige så normalt og accepteret som det at spille håndbold eller fodbold eller det at gå til spejder,” spår formanden.

Artikel 2

andreasnielsen — Thu, 17 Apr 2008 19:01:02 +0000

Forsidehenvisning:

Fødevareproducenter oplyser ikke om næringsindhold

Det er frivilligt for producenterne at oplyse om fedt, proteiner og kulhydrater. Sundhedsrelevante oplysninger som mange mennesker er interesserede i. Ifølge en sundheds- og ernæringsekspert er det uacceptabelt, da det drejer sig om essentielle anvisninger. SF siger, at forbrugerne må kunne forvente at få en ordentlig vejledning, og det kan de ikke i øjeblikket. De støttes af Venstre, der opfordrer producenter til at informere om næringsindhold.

Konsekvensen er, at mange varer ikke når fra køledisken til indkøbsposen. Stor dansk producent afviser antagelsen, da de hellere end gerne ville informere om alting. De forsvarer sig blandt andet med, at nogle fødevarer simpelthen varierer for meget til, at de ville kunne give en tilfredsstillende information.

Det er ifølge en sundheds- og ernæringsekspert ikke grund nok til at udelade informationen. Så må man angive i parentes, at værdierne kan være svingende i stedet for slet ingen information, lyder anbefalingen.

Din Avis har været på indkøb med Marianne Bramstorp. Ud over at være en sundhedsbevidst borger skal hun om tre uger fedmeopereres. Derfor putter hun ikke hvad som helst ned i indkøbskurven. Da slet ikke hvis informationerne er mangelfulde.

Næringsindhold Fødevarer uden information om næringsindhold er ikke utænkeligt. Flere producenter undlader at informere, hvilket vildleder forbrugerne. Foto: Andreas Nielsen

Hovedartikel:

Hvor fedt er dét?

Oplysninger om fedt, proteiner og kulhydrater er frivillige at sætte på fødevarer. Uacceptabelt, mener sundheds- og ernæringsekspert, der synes, det burde være et lovkrav. Opbakningen kommer fra både SF og Venstre

Af Andreas Nielsen

Vi hører det igen og igen. Spis sundt, spar på fedtet og skær ned på kalorierne. Den ene ekspert overlapper den anden med gode råd til god kost og en sund livsstil. Det var rent faktisk også en del af den netop overståede valgkamp, hvor fokus lå på momsnedsættelse på frugt og grønt. Derfor virker det underligt, at producenter af fødevarer frit kan vælge, om de vil oplyse om fedt, proteiner og kulhydrater. Næringsinformationer der giver et klart signal om, hvor sund en vare er. Fedtindholdet er meget vigtigt
   For nogle mennesker er det helt essentielt at vide præcis, hvad de putter i munden. Din Avis er taget på indkøb med en sådan person.
   ”Det er meget vigtigt, hvad fedtindholdet er i en vare. Jeg kigger altid på det. Kan jeg ikke få informationen, så prøver jeg at se, om jeg kan få et andet produkt.”
Så konkret er udmeldingen fra 31-årige Marianne Bramstorp, der straks lægger en ellers lækker rullepølse fra Tulip tilbage i køledisken. Lige siden 10-års alderen har hun været overvægtig. Viseren på badevægten runder i øjeblikket de 140 kg og med en højde på ca. 170 cm giver det et BMI-tal på langt over 35. Det putter hende i kategori med mindst 100.000 danskere, der ligger i farezonen for følgesygdomme af overvægten. Derfor irriterer det hende, at man ikke kan få næringsinformationer på alle varer. Marianne er i øjeblikket sygemeldt fra arbejde på grund af en dårlig ryg. To diskusprolapser har hun haft, og selv om ryggen måske var svag i forvejen, gør overvægten det ikke bedre.

Mærkning Alle varer bliver nøje undersøgt inden de finder vej til Marianne Bramstorps indkøbskurv. Desværre er ikke alle producenter lige gode til at informere, da ikke alle oplysninger er obligatoriske. Foto: Andreas Nielsen

Dårlig ved for meget fedt
   Marianne har prøvet alt for at komme af med de overflødige kilo. Ophold på julemærkehjem og senere slankekurer i alskens udformninger har ikke haft den ønskede effekt. Det har da givet hende nogle store vægttab, men inden hun har set sig om, er kiloene taget på igen. Derfor er hun nu indstillet til en fedmeoperation kaldet laparoskopisk gastrisk bypass. En operation, der ikke fjerner noget fedt, men begrænser optagelsen af føde, da mavesækken gøres mindre og en del af tarmen springes over. Det skulle munde ud i et blivende vægttab på 60-70 % af overvægten. Blandt andet fordi at man får det decideret dårligt ved indtagelse af for meget sukker og fedt.
   ”Der er direkte afregning på toilettet,” som Marianne Bramstorp elegant udtrykker det.

Producenten skjuler noget
   Det anslås at ca. 1400 mennesker får foretaget en gastrisk bypass om året. De er, ligesom Marianne, alle afhængige af at kende til næringsindholdet i fødevarerne. Derfor er det et problem, at det er frivilligt at oplyse om næringsindhold i fødevarer. En undersøgelse foretaget af Din Avis viser, at mange producenter informerer om det. Der dukker alligevel en snes produkter frem som mangler det, når man kigger nærmere efter.
   Det kommer som en overraskelse for Marianne Bramstorp, at så vigtige oplysninger er frivillige at sætte på. Oplysninger der er essentielle for, at hun putter varen i kurven. Hvis hun finder en vare uden næringsindholdsdeklaration, føler hun, at producenten prøver at skjule noget. Det får hende også til at tvivle på sundheden ved produktet, og derfor køber hun ikke varen.
   ”Hvis ikke man går så meget op i kosten som jeg gør, så tager man et produkt som det her.”
Marianne griber fat i en færdiglavet lasagne uden næringsindholdsdeklaration og kigger på indholdet.
   ”Der er lige lidt tomater, lidt vand og lidt oksekød. Det lyder faktisk ikke så slemt det her. Men hvor mange procent er osten, hvor mange procent er oksekødet,” spørger Marianne undrende.

Ingen information er uacceptabelt
   Ekspert indenfor sundhed og ernæring finder det direkte uacceptabelt, at man ikke informerer om næringsindholdet. Rikke Bramstorp er uddannet indenfor sundhed og ernæring og synes, at denne mærkning skulle være obligatorisk.
   ”Det er essentielt at kende til fedtindholdet i en vare,” siger hun.
Hun pointerer, at der findes mange produkter som er meget fedtrige til trods for, at de ikke ser sådan ud.

To rullepølser er ikke ens
   Tulip Food Company er en af Danmarks største producenter af fødevarer. De producerer en række luksusvarer under navnet ”Mesterværk”. De tæller blandt andet rullepølsen som Marianne Bramstorp lagde fra sig tidligere, da den manglede en næringsindholdsdeklaration. Lovgivningschef for Tulip, Lisbeth Brønnum, forklarer, at de internt har vedtaget ikke at putte mærkningen på, da det ikke er et lovkrav. Hun gør opmærksom på, at to rullepølser aldrig kan være ens, og føler derfor, at det er misvisende, hvis informationen var der.
   ”Det kan være rigtigt en dag og forkert den næste dag,” siger hun.
Derudover synes hun, at det er ærgerligt, at nogle afviser deres produkter. Tulip vil dog stadig lade det være op til forbrugernes dømmekraft at vurdere den enkelte, umærkede vare.

Området har høj prioritet
   Sundheds- og ernæringsekspert Rikke Bramstorp godtager ikke denne forklaring. Hun mener, at man altid kan sige generelt, hvad en vare indeholder pr. 100 g. Det skal ikke være en grund til at udelade informationen.
   ”Hvis ikke de kan fortælle, hvad der er i deres vare, er det foruroligende, at de overhovedet kan sælge den,” siger hun.
Hun bakkes op af SF’s fødevareordfører Kristen Touborg.
   ”Det dur ikke,” siger han meget tydeligt om den frivillige næringsindholdsdeklaration.
Han ser en stramning på området som noget, der skal have høj prioritet efter valget.
   ”Forbrugerne må kunne forvente at få en ordentlig vejledning, og det kan de ikke i øjeblikket,” siger han.
   Hos Venstre deler man faktisk meget de samme holdninger. Fødevareordfører Inger Støjberg kan kun opfordre producenter til at fortælle om næringsindholdet i deres produkter.
   ”Det er en god forbrugeroplysning,” siger hun og regner med, at udviklingen går mod en langt højere grad af mærkning i fremtiden.
Hun siger dog ikke, om hun vil stemme for, at det skal gøres lovpligtigt.

Deklaration som vejledende
   Efter et kvarters tid har fire varer ikke fundet vej til Marianne Bramstorps kurv. De er alle blevet bremset på grund af manglende information om næringsindholdet. Hun kan godt forstå, at der er nogle varer, der er svære at deklarere, da de svinger meget. Hun vil dog stadig gerne have deklarationen på som vejledende.
    ”Så kan man få en ide om, hvad der er i,” siger hun og går tomhændet fra pålægsafdelingen mod kassen. I dag står den nemlig på grønsagssuppe.
    Samme ønske kommer fra sundheds- og ernæringsekspert Rikke Bramstorp. Hun mener, at producenterne kunne angive i parentes, hvis varens næringsindhold svingede lidt.

En lille pris at betale
   Der er tre uger til Marianne Bramstorp skal opereres. Tre uger til en hverdag, hvor indtagelsen af fedt og sukker gerne skulle falde i takt med vægten. Hun er ikke selv i tvivl om, at operationen vil have en effekt. Hun er samtidig klar til at acceptere de ubehagelige konsekvenser operationen måtte medføre. Svedeture, hjertebanken, kvalme og ubehag.
   ”Det er en lille pris at betale. Uanset hvad jeg vælger, er det her en slags antabus for resten af livet,” konstaterer Marianne, da hun forlader butikken.

Det ville selvfølgelig have været på sin plads at få en kommentar fra Carina Christensen, minister for familie- og forbrugeranliggender. Hun har ansvaret for mærkning af fødevarer, men på grund af valgkampen har det ikke været muligt. Det er derfor uvist, hvad der er af planer på området.

Artikel 1

andreasnielsen — Thu, 17 Apr 2008 19:00:47 +0000

AGF smider støttehjulene

Fodboldklubben AGF er tilbage på århusianske hænder efter udenlandsdanskeren Kurt Andersens næsten seks år lange ejerskab. Klubben er solgt til en gruppe loka-le investorer til en spotpris, og nu er det deres ansvar at få det til at løbe rundt. Både økonomisk og sportsligt.

Af Andreas Nielsen

En fantastisk god mand
    Det er svært at finde kritiske røster når det drejer sig om Kurt Andersens involvering i AGF.
Både fra internt og eksternt lyder der i dag store roser til det projekt Kurt Andersen startede tilbage i 2001. Det til trods for, at det lige fra starten blev mødt med skepsis og nærmest hånende kommenta-rer. Med god grund, da det længe lignede en dødssejler.
Den 7. maj i år solgte han alle sine aktier til kurs 4,23. Det er cirka fire gange mindre end deres da-værende værdi.
    “Jeg synes faktisk, at det er fantastisk flot af Kurt Andersen, i den her situation, at sælge til den kurs, han har solgt. Kurt Andersen har i 5½ år været AGF en fantastisk god mand. Jeg har kun lov-ord tilovers for Kurt Andersen og hans disposition”, siger koncerndirektør og ny medejer af AGF, Lars Windfeld.
    Kurt Andersen købte i 2001 aktiemajoriteten i AGF og har løbende postet penge i den slunkne kasse, når det har været nødvendigt. At han sælger nu, betyder ikke, at luften er gået ud af bolden, og at han har opgivet ævred. Tværtimod er klubben i en økonomisk god tilstand, og chancen for oprykning til landets bedste række er stadig mulig. Ifølge Lars Windfeld er det nødvendigt med lokalkræfter for at komme videre med den positive udvikling.
    “Jeg synes, at det er rigtig godt set, at man kender sine stærke og mindre stærke sider,” siger Lars Windfeld om Kurt Andersens disposition

Tilfreds direktør – Koncerndirektør i AGF Lars Windfeld (th.) har selv købt aktier i klubben, og har kun lovord tilovers for tidligere formand Kurt Andersen. Foto: Rasmus Lond

Bossen på banen
På træningsbanen i Viby render spillerne rundt med alt andet end aktiekurser i hovedet. I sidste en-de er det dem, der afgør, om den skal stå på 1. divisions- eller SAS-ligabold i næste sæson. På en bænk, lidt væk fra træningsbanen, sidder en velklædt herre. Gråt jakkesæt, sorte lædersko og mobilen ved øret. Det er koncerndirektør Lars Windfeld, der er ude at kigge nærmere på hans nye investering. Den seneste tid har været meget krævende, og han er derfor taget ud for at få lidt luft i mere end en forstand. Han er alt i alt godt tilfreds med den nye situation i AGF og kigger positivt fremad.
“Vi skal få to plus to til at give fem og lykkes med at få virksomheden til at blomstre.”

God forudsætning for sund økonomi
    Investorgruppen Århus Elite hedder den nye gruppe af lokale investorer i Århus Elite A/S som AGF hører under. De har med købet bundet sig til minimum tre år i klubben. De omkring 14 aktionærer tæller udover Lars Windfeld også landsholdsspiller og tidligere AGF’er Martin Jørgensen.
    Fodboldekspert Birger Peitersen er fortrøstningsfuld ved det nye ejerskabsforhold. Han beskriver Kurt Andersen som en transformationsfigur der, med sin store pengekasse, har hjulpet klubben i en overgangsperiode.
    “Den nye organisation ser ud til at have fået et godt fodfæste. God forudsætning for sund øko-nomi,” udtaler Birger Peitersen.
    Sponsorerne støtter også op om projektet og er klar med flere støttekroner, hvis det skulle være nødvendigt. Alm. Brand som er hovedsponsor lægger ikke skjul på, at de foretrækker at se AGF i den bedste række hurtigst muligt.
    “Der er langt mere eksponering i SAS-ligaen end i Viasat Sport Divisionen,” udtaler kontaktper-son i Alm. Brand Michael Simonsen.
De har foreløbig to år tilbage af deres sponsoraftale med klubben, men vil ikke afvise en forlængel-se. Også selvom oprykningen ikke skulle lykkes.
    Den nye ledelse håber selvfølgelig at AGF er at finde i SAS-ligaen næste sæson, men ser det ikke som en nødvendighed.
Rent økonomisk er der en forskel på minimum 4 mio. Det anslår Ole Hall, sportslig administrator i AGF.

Stabilitet skal sikre oprykning
    Birger Peitersen mener, at det er væsentligt, at de rykker op i år.
    ” De skal rykke op i år. Det er de gearet til og det er det de har annonceret.”
Træner Ove Pedersen er enig i den betragtning.
    “På mange områder er vi inde i en positiv udvikling, og vi har størst mulighed for at udnytte de sidegevinster der kan opstå, ved at få oprykning nu”, siger træneren, der samtidig pointerer hvorle-des oprykningen skal blive en realitet.
    “Det handler enormt meget om stabilitet og komme op i det samme gear fra start, som når vi får kniven for struben”.
AGF har dog skudt sig selv lidt i foden ved kun at få ét point med fra sidste kamp mod Frem.
Med seks kampe tilbage er der to point op til Fredericia på den oprykningsgivende 2. plads

Fredensvang – Alt ånder fred og idyl ved AGF’s træningsanlæg i Viby. Kampen om oprykning bliver dog alt andet end fredelig. Foto: Andreas Nielsen

Forside

andreasnielsen — Sat, 29 Dec 2007 22:48:30 +0000

Velkommen til mit lille hjørne af Internettet.

Det har jeg lært i dag:

Jeg kan bare ikke få nok sport – serie 6-bold, SAS-liga, Premier League, Primera, Nyheder og baggrund og nu golf

———————–

Seneste nyt på siden:

Hvis du har lyst, må du gerne gå ind på “I mine venners øjne” og beskrive mig med nogle få ord.

Hits pr. 14. april 2008: 1.140

Du er meget velkommen til at skrive en lille kommentar herunder